Tilmelding
Når du via hjemmesiden tilmelder dig, er der to steps:
1: som helt nyt medlem, og hvis du aldrig har trænet i centret før, skal du klikke på "opret medlemsprofil". Du får herefter tilsendt på mail en adgangskode, som du skal bruge når du køber medlemsskab(koden indeholder bogstaver og tal).
2: du skal igen klikke ind på hjemmesiden, her klikker du på Fitness. Herefter vælger du hvilken periode du ønsker at træne i. Når du med dit betalingskort har købt adgang, får du på mail tilsendt en 4-cifret tal pinkode. Denne kan du bruge til at få adgang til centret, ved at indtaste den på dør-kode-panelet efterfulgt af #.
OBS: har du trænet i centret efter 31/1-2022, men har holdt pause, kan du springe step 1 over. Når du skal logge ind, trykker du på "glemt adgangskode" og indtaster dit mobilnummer. Herefter får du tilsendt en ny kode på sms, til at logge ind og købe abonnement.
Nøglebrik
Ønsker du at bruge en nøglebrik frem for at bruge koden, kan du henvende dig i bemandingstiden og få sådan en brik.
Adgang
Du skal ALTID indtaste din adgangskode eller bippe din nøglebrik når du går ind i centret - også selvom dørene er åbne(på fx varme dage eller ved rengøring). Du må IKKE lukke andre ind med din nøgle eller åbne dørene for folk der har glemt kode/nøgle, da du som medlem ikke har mulighed for at sikre at folk har adgang - dette kan i så fald få betydning for dit medlemsskab.
Kontrol
Instruktører og bestyrelsesmedlemmer kan til enhver tid forlange, at få oplyst dit navn for at kontrollere dit medlemsskab. Det er DIT ansvar, at sikre, at dit abonnement bliver betalt. Oplever du fejl eller problemer med dette, kan du altid henvende dig til bemandingen eller kontakte os via messenger/mail/sms. I yderste konsekvens og ved gentagen misbrug, vil dette resultere i en bortvisning.
Køb af medlemskab online
Du kan bruge Dankort, Mastercard, Visa og VisaElectron
Åbningstider
Vi har åbent 24/7 365 om året.
Køb af medlemskab i centeret?
Vi har valgt at holde alt tilmelding online, for at gøre det lettere og mere enkelt for vores instruktrører og bestyrelse. Derfor er svaret nej, du kan kun tilmelde dig online. Er du usikker på hvordan, kan du dog henvende dig i bemandingstiden og blive hjulpet - husk dit betalingskort og NEM-Id/MIT-ID!
Holdtræning & Bemanding
Klik ind under Bemanding eller holdtræning øverst på siden
Juniorfitness
Som juniormedlem (13-15 år), skal du have en gennemgang af centret. Du modtager besked når du skal have denne gennemgang. Modtager du ikke denne besked, SKAL DU HENVENDE DIG FØRSTKOMMENDE ONSDAGE 17-19.
Prøvetime?
Brovst Motion & Fitness er en frivillig forening, så vi har ingen mulighed for at kontrollere "prøvetimer", derfor er det istedet muligt at købe dagskontigent. Dagskontigent koster 50,- kroner. Det er heller ikke tilladt at "give" sin ven en prøvetime, dette er misbrug af centrets regler.
Abbonnement - Skift betalingskort?
Hvis du har fået nyt betalingskort, skal du huske at ændre det så du kan fortsætte dit abonnement hos os. Du kan finde en vejledning på dette link:
https://www.conventus.dk/vejledninger/#dokument/38970
Køb kolde drikke og proteinbare i centret
Du har mulighed for at købe produkter fra Barebells, Vitaminwell, Faxe Kondi & kold kildevand på flaske. Du betaler med mobilepay ved at scanne QR koden på køleskabet. Køleskabet er videoovervåget og manglende betaling vil blive betragtet som tyveri, med hertil følgende konsekvenser.
Videoovervågning & Billeder
Videoovervågningen i centret, kører i et lukket system, som kun tilgåes i situationer hvor dette er nødvendigt. Fx tyveri, hærværk, chikane, upassende adfærd, vold og uberettiget adgang. Systemet er bevægelsesstyret, hvilket vil sige at det registrerer alle tidspunkter med aktivitet i centret. Det er under ingen omstændigheder tilladt, jf gældende lovgivning, at tage billeder af andre medlemmer uden deres tilladelse i centret - oplever du som medlem at dette ikke bliver respekteret, skal du kontakte bemandingen eller bestyrelsen straks efter du har fået kendskab. Brovst Motion & Fitness vil fra tid til anden have brug for, at tage billeder af aktive medlemmer, men dette vil aldrig forekomme uden forudgående tilladelse og du vil altid blive spurgt først. Optræder du på et billede du ikke har givet tilladelse til, skal du kontakte os på mailadressen i bunden af siden, med en tydelig beskrivelse af hvor billedet findes og i hvilken situation - dette hjælper os med at rette billedet.
Vi vil gerne gøre det nemt for alle,
så vi har lavet en lille side med spørgsmål og regler.